Profilanalyse

Som certificeret i Disc person profilanalyse, rådgiver Vision 1 i udvikling af ledere, medarbejdere og virksomheder. Disc er et stærkt teoretisk og praktisk redskab til personanalyse. Disc-modellen forklarer menneskers adfærd, og hvorfor vi handler som vi gør i forskellige situationer.

Nemt at anvende
Spørgeskemaet udfyldes via internettet, det er nemt og effektivt. Der er 4 beskrivende svarmuligheder, hvor personen svarer ved at vælge det ”mest” passende og det ”mindst” passende svar.

Rådgivning fra Vision 1
Vision 1 giver en skriftlig tilbagemelding med analyse af personprofilen. Vi rådgiver i personanalyser i forbindelse med bl.a. coaching, rekruttering, karriereudvikling, salgstræning, personlig udvikling og lederudvikling.
Den, der har udfyldt profilen får indsigt i sine egne adfærdsmønstre, motivationsfaktorer og stærke og svage sider. Personen får samtidig en øget forståelse for og kommunikation med andre mennesker.

Virksomheder, der bruger denne personanalyse strategisk, får bedre udnyttelse af organisationens potentialer og ressourcer – og et bedre psykisk arbejdsmiljø

Personanalysens indhold
Personanalysen beskriver en persons adfærd, reaktioner og psykologiske drivkræfter inden for fire forskellige adfærdsformer:

  • Dominans (D)
  • Social indflydelse (I)
  • Stabilitet (S)
  • Tilpasningsdygtighed (C)

Hovedtræk inden for de 4 adfærdstyper
Dominans: Personen ser udfordringer, der skal tackles og har fokus på at skabe omgivelser, der kan give de ønskede resultater.

Indflydelse: Personen prøver at øve indflydelse på andre og fokuserer på at opnå resultater ved at inddrage andre mennesker i et samarbejde.

Stabilitet: Personen ønsker ikke at ændre tingene for meget. Fokus er på at udføre opgaver, der kan løses i samarbejde med andre.

Tilpasningsdygtighed: Personen prøver at analysere omhyggeligt og derefter arbejde på at nå høje standarder – og gøre allerede kendte produkter eller metoder bedre

Vision 1 er certificeret i Disc person profilanalyse® fra Thomas International, et af verdens største konsulentvirksomheder. Disc person profil analyse® er særdeles velegnet til afdækning af den personlige dynamik og drivkraft. Disc er valideret på dansk og anvendt i langt over 100.000 eksemplarer i Danmark. Den findes på alle hovedsprogene og benyttes i mere end 40 lande.